For at få roligere og bekvemmelige hverdage og for at have fri til at gøre, hvad man vil, efter arbejde, kan man få sig en au pair. Som værtsfamilie oplever du glæden ved at have mere fleksibilitet med dine børn både før og efter arbejde, samt tid til rolige stunder samt familiens faste gøremål.

Familiemedlemmer på alle aldre har en mulighed at erfare, hvordan det er at være værtsfamilie for en au pair og at give en unik mulighed til at blive kendt med en ny kultur og et nyt land. I vil få et nyt familiemedlem som vil hjælpe med at passe børn og som deltager i familielivet.

Ved at have en au pair vil jeres børn altid have en voksen tilstede, som er interesseret i deres aktiviteter som et suppleant til forældrenes engagement. Au pairen følger og henter gerne børn til/fra skolen/børnehaven, er med i leg, hjælper til med husarbejde og tilfører hele familien et indblik i et andet land og sprog på en spænende og morsom måde.

Kunne tænke jer at blive værtsfamilie for en au pair, registrer så jer helt uforpligtende på vores hjemmeside!

Hvis I ikke finder en au pair gennem os, skal I ikke betale for vor service. I betaler kun hvis I har fundet en konkret au pair, som er formidlet af os og som I indgår aftale med. Vort formidlingsgebyr er 3.400 DKK. Ved betaling senest 10 dager etter fakturadato imøtekommes 500 DKK i kontantrabatt. Det betyr at formidlingsgebyret til alle som betaler i henhold til dette er 2.900 DKK.

For at sikre højest mulig tilfredshed inkluderer vi en "3 måneders garanti", som betyder at I tilbydes en ny au pair, hvis en af parterne ønsker at afbryde opholdet. Et sådant bytte vil ske uden omkostninger fra vores side.

Vi vejleder både au pairen og jer som værtsfamilie om formalia overfor den danske repræsentation i au pairens hjemmeland og Udlændingestyrelsen.

'Au pair' betyder 'på lige vilkår'. Ideen med et au pair-ophold er, at en ung udenlandsk person kan bo hos en dansk værtsfamilie med børn under 18 år ’på lige vilkår’ med resten af familien. Formålet er, at au pairen kan forbedre sine sproglige og evt. faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont ved at få et bedre kendskab til Danmark (dvs. et kulturelt udvekslingsophold). Au pairer skal være i alderen 18-29 år. Hun/han bor hos en dansk familie som regel i rundt et år, og dersom ønskelig kan opholdet forlænges til maksimum 24 måneder. En au pair hjælper til med børnepasning og tager del i et almindeligt husarbejde (som typisk er rengøring og tøjvask).

En au pair kan som hovedregel ikke have samme nationalitet som nogen i værtsfamilien.

I henhold til bestemmelsene fra Europarådet er arbejdstiden for en au pair sat til maksimum 30 timer per uge, fordelet på 5 timer/dag, 6 dager/uge.

Den daglige arbejdstid skal være på minimum 3 og maksimum 5 timer om dagen, det vil sige mellem 18 og 30 timer om ugen. Hvis den daglige arbejdstid fx er angivet at være 6 timer om dagen fra mandag til fredag med fri i weekenden, vil der ikke kunne gives opholdstilladelse

Au pairen skal udføre huslige pligter eller børnepasning, og au pairen skal have mindst en ugentlig fridag. Au pairen må heller ikke udføre lønnet eller ulønnet arbejde andre steder end i værtsfamiliens hjem, f.eks. hos naboer og venner eller i værtsfamiliens virksomhed. Au pairen skal have mulighed for at gå på sprogkurser og til fritidsaktiviteter.

Hvis I registrerer jer som værtsfamilie vil vi gennemgå de registrerede oplysninger og sende jer en presentation af en eller flere au pair-søgere som efter vores mening kan passe til netop jeres familie.

I familie-profilen er det muligt at vedhæfte et brev hvor I beskriver familiens hverdag, fritid og interesser. Det vil være godt, hvis I kan vedhæfte et eller flere billeder. Disse dokumenter og billeder sendes kun til de potensielle au pair kandidater. Ingen information om om jeres familie publiseres på vores hjemmeside. Jeres familieprofil sendes til kandidater vi mener kan være aktuelle (uden jeres kontaktdetaljer og uden jeres efternavn) så kandidaterne kan tage stilling til, om de er interesserede i jer som værtsfamilie.

Registreringen er helt uforpligtende og medfører ingen registreringsafgift. I kan som helst i processen meddele at I ikke længre ønsker at være registreret i vores system, og registreringen er som sagt helt uforpligtende frem til I har fundet en au pair og indgår aftale med ham/ hende om at komme som au pair til jer.

Vi aftaler telefoninterview mellem værtsfamilie og au pair(ene).

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører en totalvurdering af au pair kandidatens egnethed og forventede udbytte af au pair ordningen før opholdstilladelsen bliver indvilget. Dette bedømmes ud fra en række elementer som ikke skematisk kan udregnes. Energy Au Pair har efter samtaler med Styrelsen og erfaring opnået en forståelse for hvordan de forskellige kriterier individuelt og som totalbillede vurderes, og Energy Au Pair hensyntager dette ved vurdering af søgerne og har derfor meget lav procent af afslag på opholdstilladelse. Det betyder også at vi ikke altid kan tilfredsstille værtsfamiliernes ønske ang. au pair kandidaternes uddannelse, alder eller arbejdserfaring.

Energy Au Pair kan alligevel ikke garantere at en søger får indvilgelse og vort formidlingsgebyr bliver tilbagebetalt hvis au pairen får afslag på tilladelsen og hvis værtsfamilien ikke ønsker at vi finder en ny au pair kandidat til dem.

Vi checker referencer der hvor det er muligt, men gør samtidig opmærksomme på fordelen ved at I som kommende værtsfamilie også taler med referencepersoner. Årsagen er at der, i samtale med en tidligere arbejdsgiver, værtsfamilie, studieleder eller lignende, kan komme forhold frem som kan være vigtige for netop jeres familie.

Før og umiddelbart efter ankomst vil vi anbefale at I som værtsfamilie snakker igennem med au pairen hvilke forventninger I og hun/han har til opholdet. Vær ærlige og direkte og vær realistiske. Husk at hun/han skal være hos jer i et helt år. Kommunikation og åbenhed er et nøgleord både før og under opholdet.

Videre hjælper vi jer med nødvendig dokumentation og vejledning i søgeprocessen for opholdstilladelse.

Man skal som værtsfamilie regne med at det tager en måneds tid før ting har gået sig til. Det er sjældent at det ikke fungerer mellem au pairen og værtsfamilien, men dersom det sker, finder vi en ny au pair til jer og en ny familie til au pairen. Garantien gælder i 3 måneder fra au pairen er ankommet hos værtsfamilien. Et sådant bytte vil ske uden omkostninger fra vores side.

En familie kan kun have én au pair af gangen. Der skal være et eller flere mindreårige hjemmeboende børn i værtsfamilien, og au pairen skal opfattes som en del af familien.

Au pairen skal have eget værelse i værtsfamiliens bolig under hele au pair-opholdet. Udover au pairens værelse skal værtsfamiliens bolig som minimum indeholde et felles opholdsrum samt et beboelsesrum pr. to personer registreret på bopælen. Beboelsesrum samt opholdsrum skal være godkendt til beboelse og fremgå af BBR (Bygnings- og Boligregistret)

Værtsfamilien skal være selvforsørgende, dvs. den må ikke forsørges af offentlige midler.

Værtsfamilien skal give au pairen gratis kost og logi i værtsfamiliens bolig og stille et værelse til rådighed for au pairen. Au pairen skal bo hos værtsfamilien i hele kontraktperioden.

Selv om au pairen ikke arbejder fuldtid, så gælder det Arbejdsmiljøloven også for au pairer. Au pairen skal arbejde max. 5 timer pr dag og max. 30 per uge.

De huslige pligter og børnepasning tilrettelægges på en sådan måde, at au pairen under hele au pair-opholdet får tilstrækkelig fritid til at følge sprogkurser og dyrke sine kulturelle og faglige interesser, herunder adgang til at deltage i religiøse handlinger.

Au pairen skal have mindst halvanden fast fridag om ugen. En halv fridag indebærer, at au pair-personen alene må udføre pligter for værtsfamilien før eller efter kl. 14 den pågældende dag.

Au pairen har ret til at holde fri på officielle danske helligdage.

Foruden gratis kost og logi skal værtsfamilien betale au pair lommepenge som udgør mindst 4.050 DKK per måned. Au pairen har også krav på lommepenge selv om hun/han bliver syg.

Værtsfamilien er forpligtet til at tegne følgende tre forsikringer, der dækker au pairen: en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring samt en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pair-personens død, alvorlig sygdom eller ulykke. Vi tegner gerne disse forsikringer for jer.

Som værtsfamilie for en au pair skal man inkluderer au pairen som en del af familien. Au pairen skal føle sig ønskelig og velkommen hos sin værtsfamilie. Det er vigtigt at I hjælper hende/ham i overgangen det er at tilpasse sit liv i en ny familie, i et ukendt land, med fremmede sprog og kultur.

Det er også vigtigt at både værtsfamilien og au pairen er motiveret for at møde hinnanden åbenhjertet, med forståelse og fleksibilitet.

Det at have au pair er berigende og på mange måder spændende, interessant og morsomt. Husk at det i begyndelsen kan det være vanskeligt for en au pair. For at gøre overgangen så let så muligt prøv venligt at være ærlig og åbenhjertig. Spørg, forklar, informer og snak ud på en direkte måde om stort og småt og giv samtidig au pairen tid til at komme in i det nye liv hun/han skal forholde sig til.

Man skal være mellem 17 og 30 år, ugift, og må ikke medbringe mindreårige børn. Desuden skal man have en uddannelsesmæssig baggrund, som svarer til minimum 9 klasse, samt kunne tale og forstå et rimeligt dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk.

Det er normalt et krav, at ansøgeren ikke tidligere har haft to eller flere au pair-ophold i andre vesteuropæiske lande.

Det er normalt et krav, at ansøgeren ikke tidligere har haft opholdstilladelse i Danmark.

  • Gebyr for sagsbestillings-id, betales av værtsfamilien til Styrelsen før kontrakten sendes til au pairen, 2.890 DKK. Dette gebyr skal betales for behandling i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for behandling af au pair ansøgninger. Styrelsen har tilrettelagt for, at den kommende værtsfamilie kan betale gebyret. Alle vore værtsfamilier betaler gebyret til Styrelsen, mens au pairene betaler til ambassaden når de søger om au pair tilladelse. Betaling af gebyret foretages med dankort direkte til Styrelsen, før au pairen indleverer ansøgning til ambassaden. Som udgangspunkt antager vi, at værtsfamilien vælger at dække gebyret til Styrelsen. Hvis I ikke vil dækkel gebyret – skal dette meddeles så tidligt i processen som muligt, da manglende information vil kunne forsinke processen betydeligt. Dette gebyr kommer i tillæg til behandlingsgebyret som au pairen betaler til den danske ambassade i au pairens hjemland.
  • Vort formidlingsgebyr er 3.400 DKK. Ved betaling senest 10 dager etter fakturadato imøtekommes 500 DKK i kontantrabatt. Det betyr at formidlingsgebyret til alle som betaler i henhold til dette er 2.900 DKK.
  • Det skal betales betales 5.170 DKK til Styrelsen efter visummet er indvilget (kompensering for dansk kursus). Beløbet skal betales hver gang, der gives opholdstilladelse til en au pair uanset, om værtsfamilien tidligere har haft au pair. Styrelsen vil anmode værtfamilien om at indbetale beløbet, når det er konstateret, at de øvrige betingelser for at give en opholdstilladelse er opfyldt.
  • De obligatoriske forsikringer for au pairen. Prisen er 2.849 DKK per år eller 5.599 DKK for 2 år. Betales efter au pairen har fået indvilget opholdstilladelsen.
  • Hvis familien indgå en aftale med en filippinsk au pair og au pairen skal rejse til Danmark fra Filippinerne, skal det ordnes udrejsetilladelse fra Filippinerne for hende. Dette er et krav fra de filippinske myndigheder. Verifiseringen koster 750 DKK I tilleg til dette kommer utgiften for at sende kontrakten til au pairen. Her får I mere information om verificering i Danmark: http://www.filippinsk-konsulat.dk/Krav%20til%20au%20pair%20kontrakt.pdf
  • Utgifter for au pairens reise til Danmark samt hvis au pairen rejser tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland au pairens hjemrejsebillet.
  • Når au pairen er flyttet til familien, skal familien betale lommepenge til au pairen. Minimumslønnen (lommepenge) for au pairer er 4.150 DKK per måned (brutto, før skat). Minimumsbeløbet for lommepenge reguleres per 1. januar hvert år i forhold til prisudviklingen.

    Au pairens lommepenge aftales i kontrakten og afhænger ikke af arbejdsopgaverne – f.eks. antal børn som skal passes.

    Lommepengebeløbet skal indbetales på en dansk bankkonto i au pairens navn senest den sidste bankdag hver måned

    Lommepengene samt værdien av fri kost og logi er skattepligtige.

  • En au pair skal ha gratis kost og logi hos familien.
  • Au pairen opptjenner feriepenge med 12,5 % af sin samlede betaling i optjeningsåret og af den skattemæssige værdi af evt. kost og logi i optjeningsåret. Detaljerne om feriepengene finder I her - http://star.dk/da/Ydelser-og-ferie/Ferie/Ferieregler-for-au-pairer/Vejledning-til-vaertsfamilier.aspx

Værtsfamilien skal betale au pairens reise til Danmark.

Værtsfamilien skal betale au pairens hjemrejsebillet, hvis au pair-personen efter au pair-opholdets afslutning rejser tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-land/EØS-land eller Schweiz.

Rejsetidspunkt og rejserute må ikke være til uforholdsmæssig stor ulempe for au pairen.

Værtsfamilien er forpligtet til at betale for offentlig transport hvis au pairen skal rejse for at levere/hente barn.

Ansættelsen som au pair-person betragtes skattemæssigt som et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold og er derfor underlagt danske skatteregler. En au pair skal beskattes af sin indkomst. Lommepenge, der udbetales til au pair-personer, sidestilles med lønindkomst. Der skal derfor betales 8 % arbejdsmarkedsbidrag af beløbet samt eventuel skat af lommepenge og gratis logi.

Mere om skattereglerne : http://www.tax.dk/jv/ca/C_A_3_4_4.htm og http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1976785&vId=212649

De huslige pligter skal tilrettelægges på en sådan måde, at au pairen under hele au pair-opholdet får tilstrækkelig fritid til at følge sprogkurser hvis au pairen ønsker at gå på dansk-kursus.

Oplysninger fra Undervisnings Ministeriet om steder, hvor det kan tages danskuddannelserne i jeres region: http://dedanskesprogcentre.dk/forside/

Værtsfamilie skal sørge for at au pairen er tilmeldt folkeregisteret, så bliver au pairen automatisk medlem af den offentlige sygesikring.

I tillæg er værtsfamilien forpligtet til at tegne følgende tre forsikringer, der dækker au pairen: en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring samt en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pair-personens død, alvorlig sygdom eller ulykke (se www.nyidanmark.no). Energy Au Pair tilbyder at bestille disse lovpligtige forsikringer for jer, så er Au Pairen (og I som værtsfamilie) økonomisk sikret, hvis uheldet er ude. Prisen er 2.849 DKK per år eller 5.599 DKK for 2 år. Venligst bekræft at vi skal bestille disse for jer.

Forsikringerne er knyttet til au pairen, men hvis au pairen af en eller anden grund ikke kommer til familien vil værtsfamilien kunne enten få pengene tilbage eller overføre forsikringen til en anden au pair. Hvis au pairen flytter fra værtsfamilien kan I få penge refunderet fra forsikringsselskabet. Forsikringerne kan siges op med en måneds varsel.

Forsikringerne skal dækkes i sin helhed af værtsfamilien. Dette indebærer at au pairen ikke kan pålægges at dække deler af eller hele forsikringssummen ved trek i løn / lommepenge eller anden aftale om refusion.

Vi anbefaler, at værtsfamilien kontakter sit eget forsikringsselskab for at få afklaret, om au pairen er omfattet af husstandens forsikringer. Nogen indboforsikringer har ansvarsforsikring inkluderet, og vi vil anbefale jer at tjekke, hvor meget vil jeres indboforsikring dække, hvis uheldet er ude, og au pairen ødelægger noget i jeres hjem.

Ud over au pair-personens beboelsesrum skal værtsfamiliens bolig som minimum indeholde et beboelsesrum pr. to personer, der er registreret på bopælen, samt et felles opholdsrum. Beboelsesrum og opholdsrum skal være godkendt til beboelse og fremgå af Bygnings- og Boligregistret. Her kan I se hvor mange rum er registreret i jeres bolig: http://boligejer.dk/ejendomsdata-ois/0/10

Forholdet mellem værtsfamilien og au pairen betragtes også feriemæssigt som et arbejdsgiver-lønmodtagerforhold og er derfor underlagt dansk ferielovgivning.

Au pairens ferie skal aftales skriftligt med au pairen

Information om feriereglene til au pairer - http://star.dk/da/Ydelser-og-ferie/Ferie/Ferieregler-for-au-pairer/Vejledning-til-au-pairer.aspx

Beregning af feriepenge på borger.dk - https://www.borger.dk/Sider/Beregn-din-ferie.aspx?NavigationTaxonomyId=f76c8519-32e0-42f4-9576-d79a7643fccd

Det afhænger af hvilket land au pairen bor i. Hvis I har brug for en au pair hurtigst muligt, kontakt os venligst og vi vil gøre alt for at hjælpe. Behandlingstiden i Udlændingestyrelsen tager ca. 2 - 3 måneder.

Au pairen har ret til at annullere kontrakten med 2 ugers varsel og værtsfamilien kan bringe au pair-kontrakten til ophør med 1 måneds varsel.

Begge parter kan desuden annullere kontrakten med øjeblikkelig virkning i tilfælde af alvorlig misligholdelse (kontraktbrud) fra den ene parts side, eller hvis andre alvorlige omstændigheder gør det nødvendigt.

Opsigelse af au pair-kontrakten skal ske skriftligt.

Hvis kontrakten annulleres før tid skal værtsfamilien alligevel betale au pairens returbillet, hvis au pairen har fast bopæl i et land uden for Europa.

Hvis en au pair ønsker at skifte værtsfamilie, skal han/hun ansøge om en ny opholdstilladelse. Man må ikke begynde at arbejde hos en ny familie før, man har fået den nye opholdstilladelse.

En au pair, som ønsker at skifte værtsfamilie, har en måned fra tidspunktet, hvor kontrakten med den oprindelige værtsfamilie ophører, til at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse som au pair-person hos en ny værtsfamilie, inden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om inddragelse af opholdstilladelsen.

Hvis au pairen bliver syg under opholdet, skal værtsfamilien yde gratis kost og logi og en passende pleje, indtil de nødvendige foranstaltninger er arrangeret. Det er desuden værtsfamiliens ansvar at tilmelde au pairen til sygesikringen.
Hvis au pairen indgår ægteskab under sit ophold i Danmark, vil hans/hendes opholdstilladelse som au pair blive inddraget, da ægteskab ikke er foreneligt med et au pair-ophold.
Det er ikke foreneligt med au pair-ordningen, at en au pair skal passe egne børn under et au pair-ophold. Grundlaget for au pair-opholdet vil ikke længere være til stede, hvis au pair-personen får børn under au pair-opholdet, og opholdstilladelsen vil blive inddraget.

Kontakt os gerne dersom I ikke finder svar på jeres spørgsmål.